Voksenintro hold 5

Hold 5 af voksenintroduktion er nu næsten fuldtegnet med syv deltagere, og vi håber at få den sidste plads besat, inden kurset løber af stabelen med første træning tirsdag d. 23. august. Det betyder, at vi kan vente en del nye medlemmer på banerne på Nordre Skansevej og i hallen i den kommende tid. Det er nemlig vigtigt, at de får spillet en hel masse ud over træningen i introduktionsperioden, så de kan blive dygtige til spillet.

Tag godt imod dem og hjælp dem med stort og småt, så de får en god oplevelse og føler sig velkomne.

På billedet ovenfor ses deltagerne i voksenintro hold 4, som blev afviklet i slutningen af indendørssæsonen.