Så er vand og baner kørende!

Få glæder i livet er så store som at få ordnet sine problemer af en dygtig håndværker. Nu har vi fået skiftet to gamle ventiler i vandingsanlægget ud med funklende nye kugleventiler, så systemet er kørende igen med natvanding og det hele. Tusind tak til Kurt Jeppesen for endnu en gang at holde snor i en fortravlet håndværker.

Banerne er super-fine og spilbare, og blandt de hårdeste i byen. De højliggende linjer på bane to er stampet ned, og hvis man ikke er tilfreds, kan man selv stampe yderligere med den dertil hørende brolæggerjomfru, som hænger på hegnet mellem bane 1 og 2. Hvis formanden har fået trykket på de rigtige knapper, skulle anlægget helt automatisk give begge baner 5 minutters vand mellem kl. 23 og 24, således at vi undgår total udtørring i det solrige vejr.

Det er bare med at komme ud på banerne og få spillet en hel masse.