Traditionen tro gennemførtes lørdag d. 8. maj standerhejsning på tennisafdelingens udendørs baner, og der var ganske mange mødt frem for at hlse foråret velkomment. Det hele var alligevel lidt underligt, for vi har jo spllet i månedsvis på banerne. Det nævnte tennisformand John Rasmussen også i sin tale:
Der er noget ved denne klub. Der er et eller andet specielt.
Det må være noget specielt, som får folk til at holde en udendørs bane kørende gennem et efterår langt udover den tid, hvor man normalt spiller tennis. Gennem en vinter med flere ugers hård dagsfrost. Efter et tidligt forår med en uendelig række af skiftevis frost og tø stod vi med Aalborgs første forårsklare baner, gudhjælpemig i en forfatning, der svarer til den normale standard midt på sommeren. Og alt dette fordi man bare pinedød vil spille tennis på trods af pandemier, nedlukning og almindelig tristesse. Vi skal satanlyneme vise verden, at vi selv bestemmer, hvornår vi vil spille tennis, uanset hvad den byder os.
Og det var jo ikke gået, hvis ikke der havde stået frivillige heroppe og luget den der kæmpe jordbunke af ukrudt væk fra banerne. Det var heller ikke gået, hvis ikke et hold af standhaftige ildsjæle havde gjort klubhuset rent og klart til brug. Og det var slet ikke gået, hvis ikke især Jan Holmgren havde brugt talløse timer på at sprede grus, tromle, fjerne vand, skrabe og alt muligt andet, som er nødvendigt for at få grusbaner til at bliver klar en måned før tiden i det koldeste forår i mands minde.
Der er også foregået en del bag kulisserne. Nørresundby Tennisklub er lidt som en restaurant på et skisportssted. Om vinteren vrimler det ind med glade gæster, som gerne vil more sig på vore indendørs baner. Vi byder dem velkomne med åbne arme, og de kvitterer ved at bruge penge og skabe det økonomiske grundlag for, at vi kan gå og hygge os med hinanden i lavsæsonen, som i denne mærkelige klub er om sommeren. Jeg orker næsten ikke at sige det, men denne vinter blev gæsterne væk. Hvis det var sket for fem år siden, så havde det sikkert betydet ruin for klubben. Men fordi vi har en helt fantastisk hovedbestyrelse og et helt fantastisk tennisudvalg, er en helt uoverskuelig gæld blevet vendt til en bundsolid økonomi, der kan ryste en pandemi af sig som en vand fra en gås. Jeg vil specielt fremhæve Kurt Jeppesen, som er den lim, der holder ikke bare tennisklubben men hele foreningen sammen. Jeg har slet ikke ord til at beskrive det utrættelige, stille arbejde, som Kurt gør for denne klub.
Når vi ikke er gået fuldstændig fallit henover vinteren, skyldes det også, at vi har fået del i de hjælpepakker, der har været udbudt til idrætslivet. Der har været stor konkurrence om pengene, men vi har fået nogenlunde plaster på vores sår, fordi Niels Henrik har hjulpet med at samle de mange tal sammen, stille de økonomiske argumenter op og få ansøgningerne indsendt. Kæmpe tak til Niels Henrik også for andre af de vigtige men komplicerede økonomiske transaktioner, som f.eks. omprioriteringen af vore lån for et års tid siden, der sparede os for mange tusinde kroner.
Jeg vil også fremhæve Michael Jensen fra squash-afdelingen, som kan ordne næsten alt, der går i stykker i klubben. Har I bemærket, at de ødelagte paneler i tennishallen er blevet fixet og malet? Det er sket, fordi en squash-spiller brugte sin weekend på sagen, og der er nærmest ingen ende på de tekniske problemer, som Michael har fixet i tidens løb i hallen.
Måske har I bemærket, at vi endelig har fået låsen til klubhuset her på Nordre Skansevej til at virke. Det er sket, fordi vores hovedformand, Jan Pedersen, der også er squash-spiller, har stået på hovedet i flere omgange og taget adskillige holmgange med vores dataleverandør for at få det til at virke, selvom fejlen i sidste ende slet ikke var på vores side. Stor tak til Jan og hans enestående evner udi alle de automatikker, der helt bogstaveligt holder hele klubben kørende.
Måske har I bemærket, at der altid er pænt rent i køkkenet i cafeen i vores tennishal. Det er ikke fordi brugerne er blevet bedre til at rydde op efter sig. Det skyldes derimod, at Jørgen Filholm stille, utrætteligt og uden at forvente anerkendelse for det, går og holder orden. Anerkendelse skal han nu have alligevel: Tak, Jørgen.
Klubhuset holder heller ikke sig selv rent gennem sommersæsonen. Nogen går og holder styr på det. Tak, Jens Eric.
Ledningskaos i gangen er blevet erstattet af orden fordi Aage har kravlet rundt på loftet. Tak til Aage.
Selvom det forløbne år har været et tilbageslag, har vi fortsat med den genopretning, som vores forbedrede økonomiske situation har givet mulighed for. Det utætte tag på hallen har været en dyr sag med mange forhindringer, men især på grund af Kurts ildhu ser det ud til, at det snart er fixet. Der er kommet fjernvarme i klubhuset, så det ikke længere skal stå uopvarmet om vinteren og blive fugtigt og ildelugtende, og der er nye toiletter installeret. Der er kommet en port i hegnet ud til vejen, så vi nemmere kan få store ting ind og ud, f.eks. jordbunken derhenne, og der er lagt fliser ude foran ved kommunens mellemkomst, men især fordi Kurt har fået det til at ske. Vi arbejder på at skabe grundlag for renovering af vore omklædningsrum og badefaciliteter. Vi kører nu for anden udesæson i træk med et frit træningstilbud til vore medlemmer. Tak til Inge for at koordinere med fasthed og elegance, og tak til Peder Lisberg, Daniela og Stefan Thomsen for god trænng. Det går sådan set meget godt.
Så, der er noget ved denne klub. Vi klarer os, og vi kan ikke kues. Vi håber, at endnu flere vil arbejde for klubben i det små og store i den kommende sæson og hjælpe med at få de gode ting til at ske. Se dig omkring og find en lille ting, som du kan hjælpe med – det hele tæller.
Rigtig god sommersæson til alle.
Efter standeren var strøget til tops, blev begge baner hurtigt optaget af improviserede konstellationer af spillere. Der er stor interesse for at spille i Nørresundby Tennisklub.