Solside Cup 2018 i marts

 

Klubbens bedste turneringsspillere og tilskuere med hang til god tennis kan godt allerede nu reservere weekenden 16.-18. marts, hvor vi afholder Solside Cup for seniorer i hallen i samarbejde med ATK. Der bliver god tennis i hallen og kaffe på kanden i cafeteriet.

Solside Cup er en kategori 2-turnering, som er "fjerde division" af DTF-turneringerne. Der er fri tilmelding til turneringen, men hvis en række er overtegnet, så har licensspillere fortrinsret.

Vore bedste herre- og damespillere kan sagtens stille op og få en god turneringsoplevelse, som de ikke skal rejse langt efter. Der er plads til 16 spillere i hver række, altså 16 herrer og 16 damer.

Tilmeldng foregår via DTFs tilmeldingssystem: http://tilmelding.tennis.dk/. Vælg "Termin 11", når du er kommet ind i systemet. Tilmeldingsfrist er 21. februar.

 

Sponsorer