NØRRESUNDBY TENNIS KLUB


Ny omgang voksenintro i august

Vi kører en ny gang voksenintroduktion i ugerne 34 og 35. Nye medlemmer får to måneders medlemskab, 8 timers begyndertræning samt lån af ketsjer for kun 300 kr. Det er et rigtigt godt tilbud. Læs mere her og hjælp gerne med at sprede budskabet til dine venner og bekendte, som kunne være interesserede.


Frejlev Open

Vore gode venner i Frejev Tennisklub holder turnering for U10 og U12 drenge og piger 27.-28. august 2016. Det er en god mulighed for en turneringsoplevelse i nærområdet for vore ungdomsspillere. Læs mere her.


Turneringer i sommerperioden

Sommeren er den allerskønneste tid at spille tennis, og der er flere muligheder for at komme til at spille turneringer i sommerperioden. Her kan du se nogle af dem:

Leschly Cup, der afholdes på ALTS' fantastiske anlæg i Aarhus Midtby, har stadig lidt af storheden fra fordums tennisturneringer over sig. Her dyster nogle af landets bedste seniorspillere mod hinanden om en samlet præmiesum på 70.000 kr. Turneringsledelsen har igennem de senere år forsøgt at supplere seniorrækkerne med et bredt udbud af veteranrækker i både dame- og herresingle, såvel som de tilhørende doublerækker og en mix-doublerække.

Derfor udbydes også i år følgende veteranrækker i damesingle (DS) og herresingle (HS) 40+, 50+ og 60+, ligesom der udbydes en åben damedoubleveteranrække, en åben herredoubleveteranrække og en åben mixdoubleveteranrække.

Leschly Cup spilles i uge 29, dvs. fra søndag den 17. juli til lørdag den 23. juli. Afhængigt af antal tilmeldinger starter veteranrækkerne tirsdag eller onsdag i uge 29 og de forventes færdigspillet fredag den 22. juli.

Der er nu åbent for tilmelding i ovennævnte veteranrækker og seneste frist for tilmelding er torsdag den 14. juli kl.16.00.

Tilmelding foregår ved at sende en e-mail med ens navn, klubnavn, tlf.-nummer, e-mailadresse, årgang og evt. licensnummer til turneringsleder Michael H.J. Stæhr på e-mail-adressen This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..

Se i øvrigt turneringens hjemmeside på http://alts.dk/leschly-cup/

Skaw Open foregår i modsatte retning, i Skagen, 10.-15. juli, som naturligvis ikke er noget dårligt tidspunkt at opholde sig på Danmarks nordspids. Der spilles i ikke mindre end 18 forskellige rækker, så der skulle være noget for enhver. Læs nærmere på turneringens hjemmeside: http://514.dandomain.edy.dk/skawopen.

DM for Veteraner afvikles 30. juli til 6. august i Hjortshøj-Egå (HEI), og det er unægteligt mere tilgængeligt for jyderne end define klubber i hovedstaden. Måske er det i år, du skal gå efter titlen? Tilmelding foregår direkte på Danske Tennisveteraners hjemmeside senest den 3. juli: http://www.dansketennisveteraner.dk/?p=3469

 


Ungdomstræner til udendørssæsonen i tennis

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi savner lyden af barnelatter og små trippende fødder på vores udendørs tennisanlæg på Skansen. Derfor er vi i fuld gang med at forsøge at få et træningstilbud for ungdomsspillere op at stå. Vi har smukke baner, et trygt nærmiljø og masser af plads, men vi mangler hårdt en eller flere trænere, som har mod på sagen.

Man behøver ikke at være tennisekspert for at træne ungerne, men til gengæld er der mulighed for at få nogle grundlæggende og også gerne videregående trænerkurser. Hvis du har mod på at give lidt af glæden ved sporten videre til en ny generation, så kontakt This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller en anden fra bestyrelsen.

Hvis du er barn eller forælder til en, som gerne vil træne, så kontakt This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., som er ved at samle en liste af ungdomsspillere. 

Subcategories