Vi ved det jo godt: Efter julens kulinariske udskejelser skal vi have løbet det overflødige fedt af. Hvorfor ikke have det sjovt samtidig med en omgang voksenintroduktion til tennis i Nørresundby Tennisklub?
Vi træner 4 x 2 timer, så du får lært det basale og kommer i gang på den rigtige måde. Dertil får du medlemskab i to måneder og et netværk af andre spillere på samme niveau, som du kan spille med, indtil den sidste rest brunede kartofler og grønlangkål er forbrændt. Du låner en ketsjer, og hvis du efterfølgende melder dig ind for mindst 6 måneder, kan du endda beholde ketsjeren kvit og frit.
Tilmelding foregår på vores bookingside. Det hele koster en bagatel af 300 kr. Du kan læse alle detaljerne her.
Kontakt John Rasmussen på 2089 8350, hvis du har spørgsmål.