Vi får så mange henvendelser fra nye tennisspillere, at vi næsten ikke kan følge med. Vi er kommet til hold 30 af voksentroduktion, og der er også plads til dig, men kun hvis du er rigtig hurtig. Konceptet er fire gange begyndertræning, et netværk af folk at spille med, og lån af ketsjer og medlemskab i to måneder. Alt dette koster kun 300 kr., og så er du godt i gang med en ny sport, som du bogstaveligt talt kan have glæde af resten af livet.