Mens andre tennisklubber er ved at lukke ned efter en lang sommer, gør Nørresundby Tenniklub sig klar til at holde byens tennis i gang hen over en lang og mørk vinter. Det giver nogle ændringer, som du kan læse om her.
I vinterperioden har vi groft sagt dobbelt så mange medlemmer til halvt så mange baner, og vi skal alligevel prøve at gøre plads til alle. For at sikre, at alle har mulighed for at booke, reduceres bookingretten fra to til en time ad gangen - sådan er det altid om vinteren. Det sikrer, at der altid er ledige baner at booke indenfor et par dage. Det er tilladt at supplere bookingretten med ekstra medlemskaber, og man kan booke makkere ind på en gæstebooking hvis vedkommende ikke selv har sit nummer ledigt - det er billigt! Kun 60 kr per time. Hvis man er helt desperat og ikke har ledigt nummer, kan man naturligvis også købe klippekortstimer til 180 kr.
Vinteren betyder også afslutning af de gratis gæstebookinger med medlemmer fra vore partnerklubber Vadum, Gug, Chang, AØT og ATK. Vi takker for de mange gode timer med spil på tværs af klubberne og åbner igen for ordningen til foråret.
Den åbne træning er startet igen hver lørdag formiddag, og taktstokken går denne sæson på skift mellem Peder Lisberg og Stefan Thomsen. Inge Lunding Kjær styrer med vanlig fast hånd tilmeldingen på klubbens Facebook-gruppe. Man skal have aktivt medlemskab for at deltage. Visse lørdage bliver der måske nogle alternative træningsevents, men det vender vi tilbage til.
...flyttes fra det udendørs anlæg til tennishallen. Alle medlemmer kan bruge maskinen, men man skal booke en gæstetime til den, hvis man vi bruge den alene. Man kan med fordel booke en time sammen med et andet medlem, og så er det gratis at bruge maskinen, og man kan hjælpe hinanden lidt med at holde den i gang. Husk, at begge bookende medlemmer skal være til stede.
Gulvbelægningen er slidt og glat, og det har gjort overfladen alt for hurtig og uensartet. Det er forventeligt, for det er mindst ti år siden, at gulvet sidst blev malet. Det er en bekostelig affære at få det gjort, så vi har været ude med hatten og har heldigvis sikret bidrag fra Aalborg Kommune samt Foreningspuljen. Tusind tak for disse bidrag.
Arbejdet med at skaffe finansiering samt travlhed hos håndværkerne har desværre gjort det umuligt at få udført arbejdet i sommerperioden, men vi har fået løfte om at det kan ske i oktober.
Farverne kommer til at skifte til en lidt lysere kombination i forsøg på at forbedre lyset i hallen.
Arbejdet kommer til at lukke hallen en uges tid, og vi ved desværre stadig ikke præcist hvornår, men vi beder om brugernes forståelse for nødvendigheden af arbejdet. Vi kommer også til at bede medlemmerne om at give en hånd med forberedelserne.