Nu har vi åbnet for tilmelding til en ny gang voksenintroduktion i marts og april måned i Nørresundby Tennisklub.
Voksenintroduktion er et begynderkursus, hvor klubben har klaret næsten det hele for dig. Vi stiller med træner, baner, ketsjer, bolde og en plan, og du skal bare møde op med godt humør og et ønske om at lære det fine spil med den gule plysbold.
Du behøver ingen makker for at deltage - det har vi også klaret for dig. Der vil være et hold af andre begyndere, som gerne vil have nogen at spille med, så du får et netværk af spillere med i købet.
Træningsdagene for den kommende omgang er 11., 18., 25. marts samt 1. april, alle dage kl.12. Træningen foregår indendørs i vores tennishal på Lerumbakken 13, men når foråret får rigtigt fat, kan du også komme ud og spille på vore udendørs grusbaner under høje bøgetræer.