Lyset i tennishallen er forbedret betydeligt med tre forskellige tiltag.
For det første er gavlene blevet malet hvide. Den tidligere mørkegrønne farve absorberede en stor del af det lys, der ramte gavlen, og det bliver nu reflekteret tilbage mod banerne, efter Eberhards Malerfirma har smurt hvid farve på de store arealer.
For det andet er alle lamperne blevet vippet ind mod banerne. Allerede da LED-lyset blev monteret af et eksperfirma for nogle år siden, var det tydeligt for enhver med bare nogenlunde normalt syn, at lamperne lyste betydeligt mere udenfor banerne end inbde på banerne, men firmaets eksperter ville ikke høre på vore velmente råd om sagen og rette lamperne ind mod banen. Nu har vi taget sagen i egen hånd og har vippet lamperne.
For det tredje er en del defekte LED-rør i lamperne blevet skiftet, g det har naturligvis også forbedre belysningen.
Stor tak til Aage Sørensen for indsatsen med et justere lyset, skifte LED-rør og ikke mindst genophænge de mange sponsorskilte. Vi håber, at medlemmerne vil nyde det foredrede lys.