Det er et sikkert forårstegn, når vi kan åbne de udendørs tennisbaner, og i år sker det påskelørdag d. 16. april. Banerne er nu åbne for booking i vores system.
Vi har lidt udfordringer med frostsprængte ventiler, og derfor er der ikke åbent for vand til banevanding. Så længe naturen regner på banerne med jævne mellemrum, kan det gå, men hvis det bliver for tørt, kan vi blive tvunget til at lukke midlertidigt, indtil der kommer vand enten fra oven eller fra en VVS-mand, som for længst er bestilt til at klare opgaven med at skifte ventilerne.
Som altid i starten af sæsonen er det ekstra vigtigt at passe godt på banerne. De vil være bløde et stykke tid, så det er vigtigt med det samme at lappe huller og dybe fodspor, og det er vigtigt at bruge gummuskraberne over hele banen, før man fejer.
Der kommer snarest information ud om den officielle standerhejsning, men man kan altså sagtens spille allerede fra påskelørdag.
Velkommen til udendørssæson 2022!