Der har godtnok været mange billeder af grusbaner på vore medier på det sidste, mens vi har forsøgt at gøre banerne forårsklar en god måneds tid tidligere end normalt på trods af fugtighed og frost. Men nu skulle det være ganske sikkert: Bane 1 kan bookes til spil fra og med søndag d. 21. marts 2021. Banen meldes i fin stand, og det er bare at gå i gang.
Det kan naturligvis stadig gå galt. Hvis vi får en periode med hård frost, så starter vi forfra med balladen. Det er naturligvis også vigtigt, at alle passer godt på banen. Det gælder faktisk altid, men specielt her i starten af sæsonen, hvor skiftende vejrbetingelser kan angribe overfladen og gøre den blød. Brug gummiskraberen rigeligt efter spil, så buler og huller ikke efterlades til at størkne. Vær opmærksom på, om der skal bruges en sæt grus hist og her til at jævne ud på huller og fordybninger.
Bane 2 er endnu ikke åben, men den er i stærk bedring, og vi håber at vende tilbage med gode nyheder om dens tilstand en af de nærmeste dage.