Fjernvarmeforsyningen er i fuld gang med at lægge fjernvarme ind i klubhuset i Nordre Skansevej. Fjernvarmen opfylder et gammelt ønske om at kunne holde klubhuset tørt og frostfrit i vinterperioden. Envidere får vi endelig demonteret forældede og defekte elradiatorer og en stor elvandvarmer til badevand, der hverken er klimavenlige eller effektive, og vi får renoveret VVS-installationerne på toiletterne, som længe har skrantet.
Det hele passer ind i en lidt mere langsigtet plan, som skal opgradere vore udendørs tennisfaciliteter og give mere liv på Skansen hen over sommeren. Vi håber, at medlemmerne vil tage godt imod forbedringerne.
Stort tak til Aalborg Kommune for at støtte arbejdet.