Nogle ting har det med at gentage sig: Et nyt hold voksne, som vil prøve at spille tennis, er startet til træning, og de er som altid de hidtil mest talentfulde.
Til gengæld var omstændighederne lidt anderledes: Deltagerne stillede op til gruppefoto med corona-afstand, og der er ny intro-træner i form af den særdeles erfarne Stefan Thomsen, som det er lykkedes at lokke til at tage opgaven med at få de nye godt fra start. Om fire uger er de flyvefærdige, kan holde bolden i gang, og kan melde sig til fri træning om lørdagen.
I mellemtiden håber, vi at alle de erfarne medlemmer vil tage godt imod de nye og hjælpe dem til rette i klubben.