Vores serie af voksenintro har været i hi et stykke tid, fordi de indendørs baner har været booket til bristepunktet over vinteren. Men nu lysner det på flere måder, og vi starter et nyt hold med træning mandage og torsdage hen over månedsskiftet april/maj.
Læs mere om tilmelding på hjemmesiden.
Hvis man melder sig til direkte, koster det 300 kr. inkl. medlemskab og lån af ketsjer. Hvis du for nylig har købt dit første medlemskab og har brug for lidt hjælp til at komme rigtigt i gang, så kan du deltage gratis i træningen, under forudsætning af, at du har tegnet medlemskab til og med maj måned. Kontakt
Hvis du kender nogen, som trænger til at prøve en ny sport og få en på opleveren, så er her den perfekte mulighed for at introducere dem til tennis.