Hold 15 i vores serie af voksenintro-hold har sidste gang træning i aften og er ved at være flyveklare. De fleste deltagere er rekrutteret i forbindelse med sportsmessen i Nordkraft samt vore to åbent hus-arrangementer.
Nadia, Martin, Gerd, Gytis, Eisvita, Steffen, Jana, Lefteris, Dimitrios og Anca har været gennem den sædvanlige introduktion til forhånd, baghånd, serv og flugtninger, og nu kan de spille ganske godt og holde en grøn bold i gang. Som navnene antyder, er en del fra udlandet, og det meste træning er foregået på engelsk. Manh, Huan og Jan har fungeret som hjælpetrænere til de tre første træningsgange.
De nye spillere vil allesammen gerne spille noget tennis med andre begyndere, så kom frisk, hvis du mangler nogen at spille med. I kan møde hinanden på vores specielle Facebook-gruppe for voksenintroer.