Nedlukning og berostillelse i Corona-peioden

Som bekendt har regeringen forlænget restriktioner på forsamlinger og idrætsaktiviteter foreløbig indtil 13. april. I dag har statsminister Mette Frederiksen set et lille lys i mørket og har bebudet, at der er en mulighed for, at restriktionerne på få udvalgte områder kan lettes efter 13. april. Hovedbestyrelsen vurderer dog, at sådanne lettelser med stor sandsynlighed ikke kommer til at at omfatte vore aktiviteter.

Vi er tvunget af de praktiske forhold planlægge i et lidt længere perspektiv, og derfor har hovedbestyrelsen i dag besluttet, at vi foreløbig har indstillet vores sportsaktiviteter indtil udgangen af april. Dette betyder, at vi forlænger den eksisterende berostillelse af medlemskaberne indtil 1. maj. Berostillelse betyder i vores medlemsystem, at medlemskaberne ikke tæller ned imens. Der trækkes altså ikke dage fra medlemskaberne, som tiden går under nedlukningen, og ved slutningen af berostillelsen er der det samme antal dage tilbage på alle medlemskaber, som der var ved begyndelsen af perioden.

Vi forsøger vi at benytte pausen til noget tiltrængt vedligehold forskellige steder i centeret, og tennisafdelingen fortsætter arbejdet med klargøring af det udendørs anlæg, så det er parat, så snart vejr og situationen i øvrigt giver mulighed for at åbne.

Hvis det glædelige sklulle ske, at der åbnes for idrætsaktiviteter inden 1. maj, så har vi mulighed for at genåbne med kort varsel.

Med venlig hilsen
Hovedbestyrelsen