Nedlukning af Nørresundby Squash- og Tenniscenter. OPDATERET 24/3 2020

 Kære Medlemmer!

Den danske regering har d. 11-03-2020 kraftigt opfordret alle indendørs idrætsgrene til at suspendere aktiviteterne i to uger for at begrænse spredningen af covid-19-smitte. Hovedorganisationerne, DIF og DGI, bakker op om denne opfordring. Derfor ser hovedbestyrelsen i Nørresundby Squash- og Tenniscenter ikke anden mulighed end at lukke vores center for alle aktiviteter i den pågældende periode.
D. 23/3 forlængede myndighederne denne beslutning indtil og med mandag 13/4. 

Alle planlagte fælles aktiviteter som træning, Drop-in og den slags er aflyst. Alle individuelle bookinger bliver slettet, og det vil ikke være muligt at booke i den nævnte periode.

Brugere der har booket med klippekort bedes selv gå ind og slette aktive bookinger, hvorved ”klippet” tilbageføres, så det kan bruges en anden gang.
Der bliver ikke nogen tilbagebetaling for købte månedsmedlemskaber.

Vi beder vore medlemmer medvirke til at klare denne alvorlige situation, følge opfordringen til at holde sig hjemme i videst muligt omfang, observere hygiejnereglerne og i øvrigt følge retningslinjerne fra regeringen. Pas godt på jer selv og hinanden, og så glæder vi os til at se jer på banen igen engang efter d. 13/4. Præcist hvornår, kan vi af gode grunde ikke sige noget om.

Hovedbestyrelsen